Hundelemme

Mange katteejere har en kattelem i hjemmet, som deres kat hurtigt og nemt kan smutte ind og ud af. Men hundelemme og hundedøre ser man sjældent i de danske hjem. Ikke desto mindre er hundedøre en fantastisk opfindelse, som kan give både dig og din hund meget glæde. Her på vores webshop kan du købe robuste hundelemme, der passer til næsten alle hjem.---

En hundelem eller en hundedør giver din hund en stor følelse af frihed, fordi den selv får muligheden for at gå ud i haven, når den har lyst. Det giver også dig mere frihed, fordi du ikke behøver at åbne og lukke døren for din hund, hver gang den gerne vil udenfor.

De robuste hundelemme fra Staywel er nogle af de bedste på markedet og sælges over hele verden. Den kraftige aluminiumsramme sørger for, at lemmen ikke rykker sig, og at der ikke kommer for meget kulde ind i huset. Selve lemmen er udført i kraftigt men meget bøjeligt plast, som gør det nemt og behageligt for din hund at smutte ind og ud af hundedøren. Her på vores webshop kan du få hundedørene fra Staywell i fire forskellige størrelser, som passer til hunde af forskellige racer. Vi har blandt andet døre i størrelse small, som passer til hunde på op til 18 kg, døre i størrelse large til hunde på maks 45 kg, og døre i størrelse x-large, der kan bruges af helt store hunde på op til 100 kg.

Kort fortalt har vi altså her på webshoppen praktiske og robuste hundedøre til hunde i alle størrelser. Hvis du gerne vil vide mere om hundedørene her på siden eller gerne vil have et par gode råd til, hvordan man kan lære sin hund at bruge en hundedør, så kontakt os endelig. Vi står altid klar til at hjælpe dig på mail eller telefon.
 Side 1/1