Elg-skind med spænde

Fortjener din hund luksus fra inderst til yderst, bør du anskaffe den et af disse skønne halsbånd fra Hunter. De rundsyede Hunter-halsbånd er fremstillet af det blødeste elglæder, og de fås i de fineste neutrale farver. De elegante halsbånd er bløde, og der er ingen kanter som vil irritere din hunds hals. Vi har sørget for, at alle hunde kan få et elglæder-halsbånd, da vi både har halsbånd, der passer til den helt lille og den helt store hund.---

Elglæder er et slidstærkt og blødt kvalitetslæder, som er fremstillet af skind fra de skandinaviske elge. Det gør også læderet utrolig sjældent og værdifuldt. Det siges at være en af de fineste lædertyper, der findes i verden. Hunter er da heller ikke kendt for at gå på kompromis med kvaliteten, og de har overgået sig selv med disse halsbånd. Det fine halsbånd lavet af elglæder er forstærket med en inderkerne af nylon, der er med til at gøre det stærkt og uknækkeligt. Vi er kæmpe store fans af de enormt lækre halsbånd, og vi er sikre på, at du får det på samme måde, hvis du prøver dem.

Rundsyede halsbånd klæder enhver hund – både de langhårede og de korthårede. De mange farver gør dem gode til de fleste hunde, og hvad enten du har lyst til, at halsbåndet skal stå i kontrast eller falde i ét med pelsen, så kan du her på webshoppen finde lige den nuance, der passer til din hund.

Alle læderhalsbånd kræver lidt ekstra pleje til forskel fra kæde- og nylonhalsbånd. Læderet har brug for læderolie, for at det kan holde sig smidigt og undgå at sprække. Det vil også forlænge holdbarheden, så du og din hund kan nyde godt af det skønne læder i mange år frem.

Har du spørgsmål angående vores produkter og services, står vi klar til at besvare dem på telefon og mail.
 Side 1/1