Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.
Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.





 

Hundeopdræt: Hvad skal du have af udstyr til dine hvalpe?

Som hundeopdrætter er der mange ting, du skal have styr på, inden du sætter et kuld skønne hvalpe til verden. For eksempel overblik over det nødvendige udstyr til hundeopdræt – og det får du her.  Herunder kan du blive klogere på, hvilket udstyr du bør anskaffe til dine hvalpe. Alt sammen ting der både kan gøre dit liv som hundeopdrætter lettere, og samtidig sikre den bedste start på livet for de små firbenede.


Korrekt foder til hundeopdræt

Som hundeopdrætter er det væsentligt, at du giver både mor og hvalp det rette foder. Små hvalpe har brug for en masse næring for at kunne vokse sig store og udvikle sig korrekt. Det er samtidig vigtigt, at hvalpens mor får en god og nærende kost, allerede imens hun er drægtig, så hun er sund og stærk i hele drægtighedsperioden.
Når hvalpene er kommet til verden, er det stadig vigtigt at være opmærksom på moderens foder, da hvalpene nu skal die, før de er store nok til selv at kunne spise. Når du skal vælge, hvilken slags foder du skal give hvalpene og deres mor, anbefaler vi især, at du kigger på foder, der indeholder mineraler og proteiner med de rette aminosyrer. Dette sørger for, at hvalpene får lov til at vokse i et godt tempo, der hverken gør skade på deres led eller knogler. Du kan med fordel også kigge efter foder, der indeholder urter, som styrker hvalpens immunforsvar og fordøjelse.

Vi anbefaler UniQ NordicGold Freja som ikke er tilsat korn til både tæven og hvalpene, eller UniQ Start et komplet fuldfoder til hvalpene.
Husk altid at tilpasse fodermængden til netop din hvalp, da alle hunde og hvalpe er forskellige. Ikke alle hvalpe har lige let ved at die hos deres mor, og det kan derfor være nødvendigt, at du som hundeopdrætter hjælper hvalpen på vej med føden. Du kan anskaffe en ernæringssonde eller en opmadningssprøjte til hvalpe, der gør det muligt at give hvalpene en erstatning for modermælken.
Opmadningssprøjten fungerer som en sutteflaske, du nemt kan give hvalpen, imens den ligger ned. Med ernæringssonden indføres en sonde i hvalpens spiserør, imens man holder hunden. Det er vigtigt, at du husker at tale med en dyrlæge, før du begynder at fodre med sonde.
 

Udstyr til leg og træning

Når de små hvalpe endelig er kommet til verden, er der en lang række udstyr, du bør have klar. Det er selvfølgelig essentielt, at hvalpene har et godt og trygt sted at være i deres første levetid. Som hundeopdrætter, der skal holde styr på mange små hvalpe, kan det være en god idé at anskaffe sig en hvalpegård, hvor hvalpene kan bevæge sig rundt, uden at du skal bekymre dig for, om de løber væk eller kommer til skade. Du kan finde hvalpegårde i mange forskellige størrelser, der både kan anvendes inde og ude efter behov.

Før hvalpene lærer at være stuerene, er det også en fordel at anskaffe sig et tisseunderlag og en Vet Bed. På den måde sørger du for at holde hvalpenes underlag tørt og behageligt, og du undgår samtidig dårlig lugt. Et tisseunderlag kan bruges både i hundegården, hundekurven, under transport og til tissetræning.
En hvalp har også brug for at blive aktiveret tidligt i dens liv – både fordi hvalpe elsker at lege, men også fordi det er vigtigt at socialisere hvalpen så tidligt som muligt. Når du skal vælge legetøj til dine hvalpe, anbefales vi, at du kun vælger legetøj, der er beregnet til hunde. Det er nemlig vigtigt, at legetøjet er lavet i materialer, der er sikre for en hund, og som derfor ikke har små dele, der kan løsrive sig.

Der findes heldigvis oceaner af legetøj til hvalpe, der kommer i mange former og farver. Ofte er det meget populært med en bamse i et blødt materiale med squeakers, der kan sige sjove lyde. Mange hvalpe synes, det er ekstra sjovt at lege med legetøj med piv, og lydene kan være med til aktivere hvalpens leg endnu mere.
 

FAQ

Hvilken type foder skal en hundeopdrætter give en hundehvalp?
En hundehvalp har brug for at vokse, og du skal derfor tænke på at give hvalpen foder, der er ekstra rigt på gode proteiner og mineraler.
Det er også vigtigt at være opmærksom på tævens næring under drægtighedsperioden, og mens hvalpene dier.

Hvad kan man gøre, hvis hvalpen ikke kan die?
Hvis din hvalp har svært ved at die mælk hos sin mor, kan det være nødvendigt at hjælpe den på vej.
Det kan du blandt andet gøre ved hjælp af en ernæringssonde eller en opmadningssprøjte, så du sørger for, at hvalpen ikke går glip af vigtig næring.

Hvordan ved jeg, om min tæve er drægtig?
Hvis du vil være sikker på, om din tæve venter hvalpe, er den bedste metode at få hende undersøgt af dyrlægen, der kan foretage en scanning. Hvis du er hundeopdrætter og venter kuld ofte, kan det være effektivt at anskaffe sig en drægtighedsscanner. Dermed kan du let og ubesværet diagnosticere din tæves drægtighed med stor nøjagtighed hjemmefra.