Hygiejne & Soignering

Her hos Østrand finder du et bredt udvalg af forskellige hygiejne- og soigneringsprodukter til din hund. Vi har både badeprodukter, hundesko, løbetids- og hygiejnebukser samt diverse hygiejneprodukter til både hjemmet og hunden.---

Hvis din hund har rifter eller sår på poterne, kan det være meget ubehageligt for den at komme udenfor i naturen, hvor jorden er fyldt med småsten, sand og andre urenheder, der kan genere de følsomme poter. Heldigvis behøver du ikke helt at droppe gåturene, hvis din hund har følsomme poter i en periode. Her hos Østrand sælger vi nemlig beskyttende hundesko fra Paws, som sidder suverænt godt på din hunds poter og giver maksimal bevægelsesfrihed, samtidig med, at de er vandtætte og beskytter mod både kulde, varme og urenheder på jorden. Hundeskoene fås naturligvis i flere forskellige størrelser – lige fra størrelse ”tiny” på 2,5 centimeter til størrelse large på 10,2 centimeter.

Når man har en hund i hjemmet, kan man få brug for en del forskellige hygiejneprodukter til både sin hund og sit hjem. Hvis du har en hund, som ikke altid kan holde tæt og kommer til at tisse på gulvtæpperne en gang imellem, kan det være en god idé at anskaffe sig et præparat, der effektivt og nemt rengør gulvet, hvis uheldet skulle være ude. Her på webshoppen kan du købe det populære produkt Urine Off, som afhjælper dannelsen af urinsyrekrystaller og effektivt fjerner både pletter og lugt af urin. Vi sælger både produktet som en spray på 500 ml og som en stor dunk med hele 3,78 liter i.

Har du brug for hjælp til at vælge det helt rigtige hygiejne- eller soigneringsprodukt til netop din hund? Så ring eller skriv endelig til os. Vi vil altid gerne svare på dine spørgsmål, vejlede og guide dig – uanset hvilket produkt på vores webshop, du er interesseret i.